Skolebørns­undersøgelsen


Skolebørnsundersøgelsen er det danske bidrag til det internationale forskningsprojekt, Health Behaviour in School-aged Children - a WHO Collaborative Cross-National Survey, som nu omfatter 50 lande. Undersøgelsen gennemføres ved hjælp af spørgeskemaer og leverer data om 11-15-åriges sundheds­adfærd og selvrapporterede helbred. Data anvendes til grund­forskning og som grundlag for sundheds­fremme blandt børn og unge.

I Danmark gennemføres undersøgelsen af universitetsforskere under ledelse af Den Danske HBSC-styregruppe.

Data indsamles hvert fjerde år, hidtil 1984, 1988, 1991, 1994, 1998, 2002, 2006, 2010, 2014, 2018 og 2022. Den seneste landsdækkende dataindsamling sluttede i maj 2022, og datamaterialet er nu under oparbejdning.

Værtsinstitution for dataindsamlingen i 2022-undersøgelsen er Statens Institut for Folkesundhed, Syddansk Universitet.

Skolebørnsundersøgelsen 2022 er støttet af Sundhedsstyrelsen.

Læs mere om Skolebørnsundersøgelsen her.

Video: Hvad er Skolebørnsundersøgelsen? (2:03 min)

Dataindsamlingen i 2022

Som et supplement til Skolebørnsundersøgelsen 2022 fik skolerne også tilbudt at deltage i en undersøgelse af elevernes fysiske aktivitet, hvor data blev indsamlet med bevægelsesmålere.
Se detaljeret information om 2022-dataindsamlingen her:

Spørgeskemaundersøgelsen 2022 Måling af fysisk aktivitet 2022